Rodfræsning er en nødvendighed efter træfældning
Rodfræsning er processen, hvor træstubbe og -rødder fjernes effektivt uden at forstyrre den omkringliggende have. Dette sikrer et pænt og ensartet udseende, hvilket er essentielt for både udtrykket og sundheden i din have. Det gør det også muligt at etablere nyt græs, hvor træet tidligere stod.
Ved at vælge Trustrup Skov- og Haveservice til din opgave med rod- og stubfræsning, opnår du flere fordele. Vi sørger for at træstubben fjernes fuldstændigt, hvilket kan forbedre din haves udseende, mens der heller ikke er en træstub, som man kan snuble over. Det gør det også nemmere at vedligeholde haven, herunder slå græsset, da stubben ikke er i vejen. Slutteligt kan du, efter træstubben er fjernet, nemmere igangsætte større arbejde med anlægning af have, uden forhindringer.